Guide til hvordan du fjerner rødvinspletter fra tøjet
Mange danskere kan godt lide at nyde et glas god rødvin i ny og næ. En aften, hvor I har gjort lidt ekstra ud af maden derhjemme eller inviteret gæster. Dog er vi flere der kender til den pinlige situation, hvor glasset glider ud af hånden og rødvinen nu er spredt ud over den nye top eller skjorten. Men heldigvis behøver rødvinspletter ikke at forblive på tøjet særlig længe, hvis du gør brug af disse gode råd.
Brug følgende trin-for-trin guide
Husk altid at gå til værks så hurtig som muligt – det er specielt vigtigt med rødvinspletter, da pletterne kan være ekstremt svære at få af tøjet. Sker uheldet, når du ikke er hjemme, må du udøve damage control, så godt du kan.
- Afhængigt af, hvor meget rødvin du har spildt på tøjet, skal du starte med at duppe det overskydende væske af. Gør det med en ren klud eller et stykke køkkenrulle – er din top hvid, så husk også at anvende en hvid klud. Det er vigtigt, at du ikke gnider i rødvinspletter, så gør du det værre.
- Har du mulighed for det, så påfør salt på pletten, mens den stadigvæk er fugtig. Salt suger det overskydende væske og forhindrer, at pletten spreder sig yderligere på tøjet – og dermed et godt værktøj at bruge med det samme, så det ikke bliver værre.
- Har du tilfældigvis en flaske hvidvin i nærheden, så kan du duppe lidt hvidvin på pletten. Det vil neutralisere rødvinen. Dup forsigtigt overskydende væske væk. Du kan eventuelt også gøre brug af bagepulver – blot bland det op med et par dråber vand.
Har du gjort brug af ovenstående tre trin, burde du nu kunne se en stor forskel på pletten. Forsøg eventuelt igen, hvis det ikke har hjulpet. Er pletten derimod ved at være tør eller er et større område blevet ramt? Forsøg at gennembløde tøjet enten i hvidvin eller danskvand. Kan du stadigvæk se pletten, efter du har gennemført ovenstående tre trin, så er der nogle ekstra tiltag du kan prøve.
- Anvend et pletfjerningsmiddel direkte på rødvinspletten. Du kan f.eks. anvende Bio-tex Enzym Power Spray. Denne spray indeholder nemlig effektive enzymer, som er med til at løfte pletten fra stoffet. Igen er det vigtigt at være forsigtig ved pletten, så du skåner tekstilet. Prøvetest altid pletfjerner et skjult sted på tøjet for at teste farveægtheden inden brug.
- Efter du har behandlet stoffet, skal du vaske det ved en normal vask i vaskemaskinen. Undgå at stoffet får høj varme, da det er med til at pletten sætter sig yderligere. Derimod når du har med rødvinspletter at gøre, så vask altid på den lavest mulige temperatur.
Efter du har vasket tøjet i vaskemaskinen, ser det nu igen ud som nyt. Skulle pletten mod forventning ikke være forsvundet 100%, så er det højst sandsynligt, fordi du ikke slog til hurtigt nok. Det er virkelig vigtigt at gå i gang så hurtigt som overhovedet muligt, og inden pletten er begyndt at tørre bare en lille smule.
Vær yderligere opmærksom på ved rødvinspletter
Skal du fjerne rødvinspletter fra finere stykker tøj, som silke og uld, skal du finde en guide specifikt skrevet til disse typer af stof. Denne guide er skrevet med udgangspunkt i almindelige typer af stof, som bomuld eller polyester. Får du rødvin på silke, vil det højst sandsynligt være en god idé at få professionel hjælp til at fjerne pletten. Du kan gå ind på Bio-tex hjemmeside, hvis du vil se flere gode råd til at fjerne rødvinspletter.
Det er faktisk ikke så nemt at fjerne pletter, som mange tror. Derfor er det heldigt, at du overalt på nettet kan finde gode råd til at fjerne pletterne – men vigtigst af alt. Vent ikke til pletten er tør eller du er kommet hjem – tid er din værste fjende, når det kommer til pletter på tøjet. Jo hurtigere du fjerner den, jo bedre bliver resultatet.